KATHRINE JENSEN & HORNS LORD SURPRIZE

Jeg har altid brugt Sandra som massør til min springhest, Surprize. Hun har været med fra dag 1 af, og er med til at holde ham kørende. Uden hende ville han slet ikke fungere så godt, som han gør i dag.

Sandra bruger altid god tid på at massere hesten, og dette betyder, at hendes arbejde gøres grundigt hver gang. Det er en af de ting jeg sætter meget stor pris på.

Derudover har hun gang på gang bevist, at hun faktisk ved hvad hun laver, og kan mærke de spændinger og skævheder, som hun siger. Dette beviser hun f.eks. når hun kan sige, at hun mærker en bestemt spænding, som vi måske har døjet med i ridningen, men uden at jeg har fortalt hende det først. Dette er jeg også enormt glad for. Det beviser, at hun ikke bare snakker sine kunder efter munden, men faktisk går ind og mærker på hesten.

Den sidste ting jeg er rigtig glad for ved Sandra som massør er, at hun altid kommer med godt humør og er god ved hesten. Hun behandler dem altid ordentligt. Hvis det er en lidt besværlig hest, så bruger hun bare det ekstra tid på den, så både hun, hest og ejer får en god oplevelse med massagen.

Surprize og jeg er rigtig glade for Sandra som massør, og ville nødig være hende foruden.