Massage

Hesten er verdens største atlet, og har derfor ligesom alm. sportsudøvere brug for massage for at holde kroppen ved lige. Man er derfor begyndt at forstå værdien af, at kunne anvende massage i en forebyggende hensigt, samt at være på forkant med bevægelsesproblemerne. Er bevægelsesproblemerne først opstået kan massage også være med til at få hesten tilbage på rette spor. Massage har flere positive effekter:

  • Afstresning af hesten, samt sænker blodtrykket.
  • Forbedrer blod- og lymfecirkulationen, så kroppen bedre kan rense sig selv for affaldsstoffer.
  • Muskelspændinger fjernes, og giver mere elastiske muskler og sener, og derved større bevægelsesfrihed.
  • Forhøjer kropsvarmen og energiniveauet i hesten.
  • Giver en flottere pels, fordi kroppen er renset for affaldsstoffer.
  • Forlænger hestens helse og karriere

Ved større problemer er massage ikke et alternativ til dyrlæge eller kiropraktor, men skal i de tilfælde ses som et behandlings supplement.

Du bør overveje massage, hvis du oplever bevægelsesændringer, spændinger eller ømheder hos din hest. Hvis hesten pludselig har problemer med øvelser, eller er svagere/tøvende i en øvelse den ene vej rundt.  Ændret adfærd, nervøsitet, rastløshed eller andre attitude problemer, kan også skyldes ømheder i kroppen.